Sådan opretholder I jeres mentale velvære

Ingen kommentarer Share:
gåtur
22xxss

For tiden befinder mange af os sig indendørs på grund af corona-tiderne. Det har været en stor omstilling for utrolig mange mennesker rundt om hele kloden, og det kan være svært ikke at miste forstanden, når man er isoleret derhjemme. Sådan kan du passe på dig selv og familien under tider med færre kram, kontakter, koncerter og kys. 

mennesker

Mentalt velvære

Rigtigt mange mennesker lider specielt meget ved at skulle være isoleret fra resten af samfundet for at mindske smitte. Det er især de svage og ældre, og denne kategori indebærer også mennesker med mentale lidelser. Mennesker med for eksempel depression, angst eller skizofreni vil opleve, at disse tider er specielt udfordrende. Ved at være uden sociale kontakter og langt fra omverdenen, kan man risikere, at psykiske sygdomme blusser op igen eller kan forværre den påvirkedes situation. Følelser af klaustrofobi, isolation og ensomhed kan virke enorme, og de kan også sagtens ramme de af os, som ikke har diagnosticerede lidelser, hårdt. Mere end alt andet trænger vi nemlig til at se de mennesker, vi savner mest. Og et Facetime-opkald vil ikke altid kunne overvinde savnet.

Glem ikke dem omkring dig

Hvis du kender mennesker, som lider af psykiske sygdomme, er det utrolig vigtigt, at du, især i disse tider, prøver at opretholde kontakten til dem. Man kan nemlig sagtens vise, at man stadigvæk er til stede i den andens liv uden måske at kunne være der fysisk. Det er især også vigtigt at være opmærksom på disse tendenser indenfor husets fire vægge, så familiemedlemmer kan føle sig trygge og hjulpede. Vi befinder os i usikre tider, og på mange måder er det eneste normale, vi stadigvæk har, hinanden. Så vi må ikke glemme at holde sammen – hver for sig. Man kan for eksempel efterlade små forårs-gaver i sine venners postkasser, haver eller blot på deres telefonsvarere. Man kan lægge en blomsterbuket foran hoveddøren og sende talebeskeder hver morgen. Man kan prøve at spise frokost med sine kollegaer over Skype, og dermed opretholde så meget som muligt at dagligdagen. 

hænder

Mød venner og familie på afstand

Heldigvis findes der mange ting, man kan gøre sammen uden at risikere smitte. En af disse, som derudover spiller en betydelig rolle i vores mentale velvære, er at gå ture. Det er utrolig sundt at få frisk luft og optage vitamin D, så dagene ikke virker så grå. Mange vil måske også gå og opleve en voksende utilfredshed og frustration over, at de ikke kan arbejde eller gå i skole, og derfor ender med ikke at lave helt så meget. I disse tilfælde vil det også være en rigtig god idé at gå en tur, så dagen får lidt (sundt) indhold. At bevæge kroppen er en af de bedste metoder til at aktivere sig selv. Hvis man er hundeejer, vil hunden helt sikkert også elske det. I tilfælde af regn, kan man for eksempel købe sig et Hunter regnslag, så ens hunds hale ikke holder op med at logre. Man kan gøre det til en daglig aktivitet at gå en rigtig lang tur sammen med sine kæreste, så tankerne kan få frit spil. Man kan desuden sagtens mødes med venner med forsigtig sikkerhedsafstand, og sammen indånde frisk luft og dele corona-bekymringer. 

Previous Article

Vælg de rette redskaber til haven

Next Article

Når du har behov for at tage tid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.